Når man sidder i sofaen søndag aften og har fundet kaffen frem til en god film, så kan jeg meget nemt godt sidde og få lyst til et eller andet sødt. Derfor har jeg efterhånden også lært, at have en eller anden form for kage eller kiks liggende. For tiden er det nogle virkelig lækre småkager, som jeg har købt nede ved bageren, som ligger tæt på hvor jeg bor. De smager simpelthen så super godt. Der er brombærmarmelade i midten, hvilket giver dem et lille strejf af surt. Det smager virkelig godt sammen med det søde. Så når det er søndag aften, og den lille søde trang kalder, er det dem jeg spiser.